|
Sanselig Stress-af massage
Modtag en sanselig guidet afspænding af sind og krop.
Jeg vil fører dig ind i en oplevelse af samhørighed af ord og muskler. Berøring
med lette tryk og varm olie vil fjerne spændingerne i nakke, skuldre hovedbund
og ansigt.
En ordrejse vil give en fantastisk ro og nærvær i kroppen, der har til
formål at fylde dig med energi til at imødekomme hverdagens pres,
forhindringer og ikke mindst til at have overskud. Alt imens der lyttes til
beroligende musik.
Denne form for massage af både tanker / sind og muskler er en total
oplevelse en hver der har en hektisk dag skulle undes en gang imellem for at
lade lidt op igen!
Stenmassage er en unik massageform, hvor kroppen masseres med
mineralolie, varme lavasten og hænder.
Behandlingen er særdeles blid og afslappende. Samtidig pirrer
det sanserne med varmen og lyden af klirende sten. Sindet slipper kontrollen,
slapper totalt af og kommer nærmest i en meditativ tilstand. Massagen kan
stærkt anbefales hvis du ønsker en total oplevelse både for krop og sjæl
ved naturens hjælp.
Først smøres kroppen ind i mineralolie og straks herefter
masseres de samme områder med varme lavasten. Varmen fra stenene er med til
at udvide blodårene og får derved ilten lettere transporteret rundt i
kroppen. Derefter behandles kortvarigt med kolde marmorsten for igen at få
muskler og årer til at trække sig sammen. Der afsluttes med varme sten igen.
Derved kommer der en veksling imellem varme og kulde, der er med til at rense
kroppen for affaldsstoffer, forny ilt til musklerne og øge
blodgennemstrømningen i kroppen. Kroppen afslappes, de spændte muskler
løsnes og ømhed i led minimeres.
Når massagen på de enkelte muskelgrupper er afsluttet lægges
sten på udvalgte steder (chakra punkter) hvilket giver en healende
effekt.
|